Traditioner
I Børnehuset Kombi har vi flere traditioner, som præger årets gang.
Kombis fødselsdag
Den 1. februar fejrer vi børnehusets fødselsdag med forældrekaffe om eftermiddagen. Vi synger fødselsdagssang om formiddagen ved flagstangen sammen med alle børnene.
Fastelavn
Hvert år fejrer vi fastelavn med tøndeslagning og udklædning. Vi spiser også fastelavnsboller.
Påske
Vi holder en påskefrokost for børnene.
Bedsteforældredag
I maj måned inviterer vi børnenes bedsteforældre på besøg. Bedsteforældrene medbringer planter, krydderurter eller blomster, som de planter i vores blomsterkummer sammen med deres børnebørn. Derefter er der fælles kaffe og kage.
Sankthans
Vi laver en heks, som vi brænder på bålet. Derefter steger vi pølser og varmer brød på bålet.
Idrætsdag
I løbet af efteråret har vi en idrætsdag med en masse fysiske aktiviteter, såsom løb, længdespring og gummistøvlekast m.m.
Julefrokost for børn
Vi danser om et juletræ og spiser fælles julefrokost.
Julegudstjeneste
I december er vi inviteret til julegudstjeneste i Kristrup Kirke.