Faciliteter

Børnehuset Kombi ligger i Romalt tæt på naturskønne omgivelser.

Børnehuset Kombi er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave. Vi har plads til 28 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn.

Børnene er inddelt i fem forskellige basisgrupper. Hver gruppe har sit eget rum. Derudover har vi:

  • et alrum, hvor køkkenet er centralt placeret
  • et fælles motorikrum midt i huset, som omdannes til et ekstra basisgrupperum nogle måneder om året til storbørnsgruppen.
  • et læserum
  • stjernerummet, som især bruges til aktiviteter med meget få deltagere og til samtaler.

Vores legeplads går hele vejen rundt om huset. Legepladsen er fælles for vuggestue- og børnehavebørn, så børnene kan lege sammen og lære af hinanden på tværs af alder og grupper. Vi har dog mulighed for at lukke en del af legepladsen af bagved huset, så vuggestuebørnene kan få lidt ro til at lege.

På legepladsen er der mange hyggekroge, et lille skovstykke, cykel- og mooncarbane, klatrestativer, gynger og en bålplads.

Tæt på institutionen er der fodboldbaner, som vi kan bruge til boldspil og andre fysiske udfoldelser.

  • Legerum i Børnehuset Kombi
    Legerum i Børnehuset Kombi
1 / 10